Det er en unik mulighed for at arbejde på en rigtig ski-café, lige her i København. Du bliver en del af et helt nyt team, der sammen skal skabe den bedste stemning og den bedste service i vores café og afterskibar på CopenHill.

Er du vores nye bartender, tjener, runner, rengøringsmedarbejder eller manager i ski-caféen?

Vil du arbejde for foden af den nye skibakke på Amager? Kan du levere en service, der skaber smil og begejstring blandt dine gæster? Har du lyst til at være en del af et nyt team? Så er du måske en del af vores nye staff på caféen og afterskibaren på CopenHill.

Ja! Vi søger et hel nyt team af dygtige medarbejdere til deltids- og fuldtidsstillinger som:

  • Manager
  • Bartender
  • Runners
  • Tjenere
  • Rengøring

Du elsker at omgås mennesker i din hverdag og har en aktiv livsstil

Din personlighed er din vigtigste kvalifikation. Vi søger can-do personer med energi og en passion for sport og mennesker. Det er kun positivt, hvis din motivation for at søge et job hos os, delvist er motiveret af at bruge området på CopenHill aktivt til skiløb, hiking, klatring m.m.

Kvalifikationer, der gør dig særligt attraktiv:

  • Høj arbejdsmoral og godt humør
  • Får energi af at levere en ekstra indsats
  • Sætter holdets interesser før egne behov
  • Taler flere sprog, og engelsk er ét af dem
  • Sæsonerfaring fra Alperne

Sådan ansøger du

Send dit CV sammen med en motiveret ansøgning til projektleder, Sintha Jørgensen, på e-mail til sintha@qvistgaardco.dk. Skriv ’Ski-cafe staff’ i emnefeltet. Aktiviteterne på CopenHill forventes at åbne i løbet af juni, så vi holder løbende samtaler. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

Hvem er Qvistgaard & Co?

Qvistgaard & Co står for driften af ski-caféen på CopenHill. Vi er et bureau, der er specialiseret i at udvikle og levere kreative og værdiskabende events til store og mellemstore virksomheder. Vores fokus er at skabe events, der afspejler og styrker virksomhedens kultur og værdier, og som bidrager til at opnå strategier og målsætninger. Resultatet af et Qvistgaard & Co event skal med andre ord kunne ses som en positiv effekt på virksomhedens bundlinje.

Hvem er CopenHill?

CopenHill urban mountain tilbyder en række outdoor aktiviteter midt i byen. Her kan hele familien være aktive sammen på ski, i løbeskoene, i vandrestøvlerne eller i klatreskoene.

CopenHill er en unik mulighed for at dyrke de aktiviteter på et niveau og i en højde, der indtil nu ikke har været muligt i byen. Vi er passionerede omkring hvad vi laver, og har et ungt og dynamisk team der kan møde vores besøgende i øjenhøjde. Udover de fysiske aktiviteter man kan udfolde på Amager Bakke, er vi også et offentligt tilgængeligt rekreativt område med café, restaurant, musik og klassisk afterski stemning.

Alt sammen med byens absolut bedste udsigt.