Udenlandsrejse


BRF Kredits personaleforening skulle på en sidste tur, inden foreningen skulle lukkes ned. De 170 medlemmer der skulle deltage var i alderen 20 til 65 år og foreningen ønskede en tur til Flensborg med temaet ”Beach Party”. Vores formål var at skabe en festlig tur, hvor der blevet taget hensyn til målgruppens bredde og deltagerne skulle have mulighed for selv at bestemme, hvor meget de ville deltage i. Der skulle sørges for transport, overnatning, underholdning og forplejning i 48 timer.

Vi kom på konceptet ”Chartertur”, hvortil vi kreerede personaleforeningens helt eget rejsebureau – ”PF Travels” (en forkortelse for Personale Foreningen). Der blev oprettet et website, hvor deltagerne bl.a. kunne læse programmet for turen, lidt om Kiel, hotellet. Derudover kunne man tilmelde sig rejsen, ønske om man ville med ”Festbussen” eller ”Afslapningsbussen”, vælge hvem man skulle sove sammen med samt tilmelde sig et udvalg af aktiviteter. Ugen før tilmeldingsfristen stillede vi stand op på kontoret, så deltagerne kunne komme forbi og spørge ind til turen og møde arrangørerne. Dette var en stor hjælp for mange af deltagerne og havde en beroligende effekt på dem, der var i tvivl, om de ville deltage.

Der blev udviklet en speciel APP til turen. App’en indeholdt programmet, adressen på hotellet, vigtige telefonnumre mm. så gæsterne under hele turen kunne holde sig opdateret med programmet og havde de nødvendige kontaktinformationer, skulle behovet opstå.

Gæster blev kørt i busser til Kiel. Undervejs sørgede guiderne for at servere drinks, snacks og tapas og de var med til at holde en god stemningen i busserne, ligesom man oplever på en chartertur. Ved ankomst til Kiel gik check-in hurtigt og hotellets ”Roof Top Bar” reserveret til personaleforeningen. Fredag formiddag tog gæsterne på forskellige udflugter, som de havde booket på tilmeldingssitet hjemmefra. Om eftermiddagen var der indlagt tid i programmet til afslapning eller sightseeing på egen hånd. Om aften kørte vi til den mest fantastiske restaurant/bar. Ved ankomst fik alle gæster en blomsterkrans, der var live musik, fantastiske drinks og en overdådig grillbuffet. Der var sørget for shuttle busser mellem restauranten og hotellet, så det var op til den enkelte gæst, hvornår man tog hjem.  Lørdag formiddag kørte vi retur til Lyngby – glade, trætte og fulde af indtryk fra en fantastisk personaleforeningstur.

Qvistgaard & Co. havde sammensat et kreativt koncept til os i form af en chartertur. Afviklingen af turen forløb helt efter planen, med professionelle guider, roof-top-party ved ankomsten, forskellige aktiviteter i løbet af fredagen og ikke mindst et uovertruffen og mindeværdigt beach party med cool live musik, den lækreste buffet og MANGE rigtig gode drinks. Vi havde en fantastisk tur takket været Qvistgaard & Co’s ekspertise inden for konceptudvikling, planlægning og eksekvering af events. Deres engagement og professionalisme er ikke til at tage fejl af og vi havde næppe forestillet os et så højt serviceniveau og personlig tilstedeværelse, som hele deres team sørgede for. Vi følte os fra start til slut trygge og i gode hænder.

De bedste hilsner
Lasse Vilhelmsen
BRF Kredit