Kreativt seminar


I forbindelse med et større projekt, havde Pension Danmark brug for at afholde et midtvejsseminar, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere kunne blive opdateret på projektets status og samtidig have tid til at lære hinanden at kende i mere uformelle rammer.

På baggrund af disse ønsker, valgte vi at afholde seminaret hos Zentropa i deres kreative rammer. Efter de faglige indlæg, var de 125 deltagerne på en rundvisning i Afdeling Q’s filmkulisser. Her fik de et spændende indblik i, hvordan en film bliver til og hvilket arbejde, det kræver.

Rundvisningen sluttede med en forpremiere på Fasandræberne i Zentropas egen biograf, hvor vi havde gjort klar med slik, popcorn og sodavand. Da filmen var slut, blev der serveret middag i Zentropas hovedhus. Under middagen underholdte Peter ”Ålen” Aalbæk på sin provokerende og inspirerende måde om Zentropas historie og udvikling.

Qvistgaard & Co. var med igennem hele processen fra idégenerering og planlægning til eksekvering af seminaret. Pension Danmark fik glade medarbejdere og samarbejdspartnere, der ikke blot nød at blive klogere på film og have en aften i spændende rammer, men også fik styrket relationen til de mennesker, som de til daglig arbejder sammen med på kryds og tværs af organisationer.

Jeg har benyttet Qvistgaard & Co i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arrangementer. Qvistgaard & Co har været en god og professionel sparringspartner både i forbindelse med idégenerering, planlægning og endelig gennemførelse af arrangementerne.

Jeg har i hele processen følt mig tryg, og har fornemmet, at der altid er ”styr på det”. Jeg kan varmt anbefale Qvistgaard & Co, hvis I har behov for professionel hjælp til gennemførelse af et arrangement fra start til slut.

De bedste hilsner
Henrik Tønnes
Underdirektør, Pension Danmark